SPORTEN I BOGENSE I TIDENS LØB

Til Bogense Hallernes 50 års-jubilæumsreception den 18. august 2018 havde museumsleder Palle Pedersen, Nordfyns Museum fremstillet en billedserie fra sportens verden i Bogense fra den tid, hvor sådanne aktiviteter altid skete udendørs.  Der fulgte en lille tale og forklaring til billederne med.

Om sporten i Bogense i tidens løb

Tale i Bogensehallerne d. 18.8.2018 vedr. 50 års jubilæum for den første Nordfyns hal af Palle E. Petersen

Da jeg var omkring fire år, trådte jeg for første gang ind i sportens verden. Min far var bidt af en gal sportsmand og havde siden sine drengeår haft sin gang på sportspladsen ved Fredskoven. Jeg var nu stor nok til at komme med ud og se fodbold på sportspladsen, hvor min far nu spillede oldboys fodbold og deltog i bestyrelsesarbejde. Her blev jeg introduceret i denne spændende verden med fællesskab, venskab og kammeratskab, og her har jeg siden tilbragt utallige timer både som aktiv udøver og senere som interesseret tilskuer.

          Når man går tilbage i arkiver og annaler med henblik på sporten i Bogense, følger udviklingen resten af Danmark. Efterhånden som de unge mennesker fik blot lidt fritid, samledes de i kappestrid, enten det var individuelle sportsgrene, eller det var holdsport. Det første, man finder i Bogense Avis, var, at en skytteforening efter engelsk forbillede med skydning, eksercits, kampsport og gymnastik dannedes i Bogense i 1861 som en af de allerførste i landet. Det var begyndelsen til den skytteforening, der stadig findes i byen og har bane i denne hal.

   Cricket, skøjteløb og Bogense bicycleklub

          Allerede i 1866 læser man om en ekspert i cricket, der kom til Bogense en søndag for at introducere de unge mennesker i denne ædle sport. Det blev der ikke så meget ud af. I 1870’erne havde man nogle kolde vintre med is på engene omkring Bogense. En skøjteløberforening blev dannet og fungerede i de næste år, hvor vintrene generelt gav noget kulde og is, og hvor børn, unge og endda ældre folk skøjtede rundt til akkompagnement af byens orkester.

          Cyklen fandt sit indtog i byen, og Bogense Bicycleklub blev stiftet i 1885. De unge mennesker cyklede om søndagen i flok rundt på landevejene omkring byen eller tog nogle afstikkere til Odense og Middelfart. Det har været et stolt syn, da det var de såkaldte væltepetre, man balancerede på. En del af det at være medlem af en sportsklub indebar også den fest med fællesspisning og bal. Den arrangeredes sædvanligvis bagefter, hvor koner og kærester stødte til – ofte i Fredskovens pavillon eller på Bogense Hotel. Man arrangerede også væddeløb ude på landevejene. I 1895 fik byen endda en cykelbane, som lå over for Studekroen ad Gyldensteensvej lige øst for byen. Banen ophørte i 1908, da underlaget mere var til glidebane end til cykling.

   Bogense Sportsklub       

          I 1880’erne dannedes af flere omgange gymnastikforeninger endda også for kvinder. Formålet for kvinderne – hed det sig – var at holde sunde og styrkende legemsøvelser i det fri såsom ring- og fjerboldspil. I 1888 startede man Bogense Sportsklub, hvis hovedsport var cricket om sommeren og gymnastik om vinteren. Det sidste dyrkedes i skolens gymnastiksal, den vi i vores yngre dage kendte som DUIs lokaler.

          Omkring 1900-tallet fik byen en tennisbane. Den lå ved Gyldensteensvej, og tennis var dengang borgerskabets sport. Senere flyttede man banerne til byens anlæg ved stranden og senere endnu over på de nuværende baner ved BGIFs anlæg.

          Fodbolden kom til Bogense i 1890, hvor Bogense Sportsklub med Kricket som hovedsport udvidede aktiviteterne med fodbold. Man havde lejet sig ind på købmand Harald Barfoeds mark, hvor man trænede tre timer hver søndag. Fodbolden fik dog først fodfæste i byen i 1902, hvor nogle unge mennesker stiftede Bogense Boldklub. Banen lå på byens markedsplads på Odensevej, hvor man senere byggede de gule rækkehuse.

  Mange foreninger og klubber

          Problemet med at holde gang i foreningerne var, at det var ganske unge mænd, der ledede klubberne og samtidig var aktive udøvere. De var ofte lærlinge, og når de var udlært, rejste de fra byen. Herved nåede der ikke at blive bygget en tradition op med erfarne spillere, der kunne lede klubberne. Flere fodboldklubber opstod i de år. Jeg kan bl.a. nævne klubber som Olympia, Sparta, Skjold, Sport, Realskolens Boldklub og Bogense Boldklub. Med standsforskelle også i Bogense, kunne nogle være mere relateret til borgerskabet, mens andre var mere arbejderklubber.

          Det både var og er vigtigt, at sportsanlæggene fungerer optimalt, og det var dengang et stort problem. Efter flere års snakken frem og tilbage lykkedes det i 1909 med lidt hjælp fra Bogense Kommune at få et mere blivende sportsanlæg. Man flyttede de udendørs aktiviteter til Kirkebakken på kirkejord øst for kirkegården – nuværende kirkegård og Kirkebakkens campingplads -, mens gymnastikken foregik i den nye, flotte gymnastiksal på den nye skole.

  Bogense Gymnastik- og Idrætsforening

          Med stiftelsen af Bogense Gymnastik og Idrætsforening i 1914 havde man endelig fået en klub, der kunne holde på spillere og ledere og udvikle traditioner. Man fik endda et lille omklædningsskur. Herefter udviklede klubben sig, og aktiviteterne udvidedes med atletik, hvor man anlagde en løbebane rundt om fodboldbanen.

BGIF blev herefter i mange år udklækningssted for mange dygtige atletikudøvere. Således kan nævnes Svend Åge Frederiksen, der startede med at spille fodbold og dyrke atletik på den bane og senere på banen ved Fredskoven. Han deltog senere i de olympiske lege i London i 1948 i hammerkast og fik en finaleplads, hvor han blev nr. 10. Her repræsenterede han dog Nyborg, hvortil han var flyttet nogle år forinden. Men banen ved kirkebakken var Bogenses første idrætsanlæg.

  Bogense Rundt

          Et stort arrangement var det hvert år fra 1928 og frem til omkring 1970, når BGIF arrangerede terrænstafetløbet Bogense Rundt med deltagelse af fynske, jyske og sjællandske klubber. Koryfærer som den smilende fynbo, Aksel Jensen, OL-deltagerne Tom B. Hansen og Gerd Larsen, flere andre danmarksmestre i løb samt Bogenses egne talenter har løbet Bogenses gader tynde i dette traditionelle løb. Det foregik typisk i marts eller april måned som indledning til atletiksæsonen. Jeg har en gang været tidtager, og da jeg helt glemte at trykke på uret, var det min sidste optræden her.

          I 1930 flyttede BGIF aktiviteterne til markerne bag den gamle skovridergård ved Fredskoven. Her anlagde man en fodboldbane med løbebaner udenom. En gammel stråtækt ladebygning blev brugt til redskaber og omklædning. Der var dog badefaciliteter – koldt vand, skal her understreges. Jeg mindes den ramme lugt i omklædningsrummet, når 11 svedige oldboys kæmpere kom ind i rummet efter en afsluttet kamp. Lugten blev suppleret med lugten af nyoplukkede ølflasker, hvis indhold blev skyllet ned, inden de gæve fodboldspillere gik under den kolde bruser og herefter til omklædning. Nogle var endda iført net over deres fine fønbølgede hår.

          Arbejderne havde deres egen idrætsklub, AIK. Klubbens aktiviteter forblev en årrække ved Kirkebakken, hvor man spillede fodbold, dyrkede atletik og lidt senere håndbold – det sidste mest for kvinderne.

   Flere sportsgrene

          I 1930’erne udvidedes tilbuddene i det hele taget med sportsgrene i Bogense.  I 1935 stiftedes således Bogense Svømmeklub, hvor aktiviteterne foregik i og omkring havnen, og i årene inden 2. verdenskrig leverede klubben fynske mestre og fynske rekorder i svømning. Målsætningen var egen svømmehal. I mange år samlede man ind ved svømmerevyer og byfester til en svømmehal, der som bekendt blev til virkelighed i 1990’erne.

          Man startede samtidig en kajakklub op i 1935, og senere kom roklubben og sejlklubben til, mens man om vinteren kunne dyrke badminton i skolens gymnastiksal.

          BGIF udvidede også tilbuddene i takt med mere fritid i befolkningen. Boksning kom på programmet, og med træning i skolens gymnastiksal og kampe i hotellets teatersal var det i mange år en god beskæftigelse for de mere aggressive typer. Man leverede også flere fynske mestre.

          Udendørs håndbold startede op i 1930’erne i BGIFs regi, og det var noget, kvinderne også kunne deltage i, ligesom atletik blev en kvindesport. Først langt senere optog man kvindefodbold i BGIF. Bordtennis kom også på programmet en årrække.

  Børnehold og børneturneringer

          Jeg mindes de første år, hvor jeg hver sommer kom herud for enten selv at spille fodbold, men også at være sammen med mine kammerater. Det var stedet, hvor en masse børn samledes, hvad enten vi skulle se BG’s førstehold spille, eller det var børnehold, der spillede kampe. Der var altid liv og glade dage. Til seniorkampene havde ishuset åbent, og det var Isbageren, der betjente kunderne, mens Søren Snus havde til opgave at kræve entré ind. Det var for os børn en sport i sporten at undgå Søren og således undgå at betale entrébillet.

          Jeg kan huske, at jeg netop var begyndt i skole, da jeg startede op på puslingeholdet, og vi var omkring 40 børn, der troppede op. Vanne var vores kyndige træner, og de mindste af os blev stillet ned som back’er, hvor det måske lykkedes for hver enkelt af os at røre bolden 2-3 gange på sådan en time. Ellers løb alle undtagen målmændene efter bolden på en gang. Det må have været noget af et herligt syn at overvære. Men vi havde det dejligt!

Med alle de børn arrangerede BGIF en stor turnering, udelukkende med drenge fra BGIF. Jeg mener at kunne huske, at der kunne blive til syv hold. Hvert hold havde fået navn efter et af de bedste lande i verden. Jeg blev sat på Uruguays hold og havde fået pladsen som venstre half. Det var lidt af et problem for mig, for jeg havde svært ved at kende forskel på højre og venstre, men min mor satte et stort blækkryds på venstre hånd, og så skulle jeg holde mig i den side. Jeg var til lejligheden iført nyt sportsdress med hvid trøje, blå bukser og støvler af mærket Rapid med 6 læderknopper sømmet op under. Alt var købt hos Hansen i det Gule Hus. I øvrigt var bukserne købt til at vokse i.

   Nordfynshallen

          Da jeg begyndte at komme på sportspladsen hørte jeg meget om, at man kunne ønske sig bedre forhold. Med Sportsringens stiftelse i 1957 var målsætningen, at Bogense skulle have et flot stadionanlæg med tilhørende træningsbaner og endda en idrætshal. Så skulle man ikke til Odense om vinteren for at spille håndbold og indendørs fodbold, som netop var blevet populært, og der i øvrigt her var stor rift om tiderne.

          Begge dele lykkedes med succes, ikke mindst takket være en stor gruppe af mennesker, unge som ældre, der leverede deres frivillige arbejdskraft. Både med et stadion med indvielse i 1962 og med den første idrætshal i 1968.

          Jeg husker tydeligt, hvordan ildsjæle fik sat al arbejdskraft i sving både i by og opland for at bygge Nordfyns hallen, som den dengang hed, så billigt som muligt. Vi unge mennesker blev sat i gang med at grave og støbe grund, med at fuge gavlene, lægge tag og gulve. I det hele taget blev vi sat til alt, hvad man kunne. Selvfølgelig under kyndigt opsyn af byens håndværkere og andre, som havde god forstand på, hvad der skulle til. I den tid, byggeriet stod på, måtte de sportslige aktiviteter sættes på lavblus, fordi det jo var de samme mennesker, der dyrkede sport, der også stod i spidsen for anlæg og byggeri.

          Med hallens indvielse gav det også anledning til, at jeg selv fik lyst til andre sportsgrene. Jeg fik herefter i nogle år fornøjelse af at spille badminton, mens jeg kun nåede at spille håndbold en aften. Det viste sig, at jeg knap kunne kaste bolden ind til målet, så det var nok ikke lige mig.

  Omdrejningspunkt for ungdommen

          Nordfyns hallen blev et samlingspunkt for ungdommen i Bogense og omegn. Senere fik man nye omklædningsfaciliteter og et cafeteria. Meget hurtigt blev kapaciteten i hallen for lille på trods af, at skolen også havde fået bygget en idrætshal. I 1980’erne lykkedes det at samle midler til endnu en hal her ved siden af. Og i midtersektionen blev der anlagt en skydebane. Senere har Bogense Hallerne fået endnu en knopskydning, idet man byggede et fitnesscenter.

Foruden de sportslige aktiviteter, både de daglige og store arrangementer i weekender, har hallerne været brugt til alverdens arrangementer som bingo, fester, koncerter, messer, bankernes generalforsamlinger og meget mere.

  Bogense Hallernes 50 års jubilæum

          Det er med stor glæde, at jeg i dag er med til at fejre Bogense hallernes 50 års jubilæum, fordi de er en del af mit voksenliv. Jeg kan godt ærgre mig over, at stadiondelen på et tidspunkt blev skrottet. Det bevirkede bl.a., at atletikkens muligheder i byen begrænsedes meget i fremtiden, såfremt den skulle blomstre op igen.

          Men jeg kan i dag se tilbage på utrolig mange skønne timer både på det udendørs anlæg og i hallerne. Både som aktiv sportsudøver og senere i mange år, hvor jeg var fodbolddommer og sidst lidt mindre som tilskuer.

          Det er mit store ønske og håb for byen og dens indbyggere i alle aldre, at stadionanlægget, hvor det i dag primært er hallerne det handler om, i årene fremover vil udvikle sig støt i takt med tidens ønsker og behov.

          Et stort til lykke med dagen!