HISTORIEN OM BOGENSE HALLERNE

(tidl. Nordfyns Hallen)

Historierne er forsøgt samlet op i forbindelse med, at den først byggede hal i 2018 fyldte 50 år.

Umiddelbart fandtes der åbenbart ikke noget nedskrevet om Nordfyns Hallens tilblivelse. Heldigvis var der stadig et par personer, som havde en del viden om hallens tilblivelse.

Hallen blev stort set bygget på frivillig arbejdskraft ,og der er desværre ikke mange af de kræfter tilbage fra den gang. Men til vores jubilæums reception den 18. august 2018 havde museumsleder Palle Pedersen fremstillet en billedserie fra sportens verden i Bogense fra den tid, hvor sådanne aktiviteter altid skete udendørs.

I 60érne begyndte det store idrætshal byggeri i Danmark, og en store dele af sporten flyttede indendørs.

Også i Bogense opstod der ønsker og behov for en idrætshal, og nogle driftige mennesker satte sig i bevægelse.

Du kan læse mere på de forskellige avisudklip – klik på billedet for at se en større version.

Nedenstående er skrevet af Asger Hansen, dengang direktør for Bogense Trælasthandel:

Som -formentlig – den eneste nulevende af det snævre udvalg, der blev nedsat for at forestå projektet, er jeg blevet bedt om at fortælle historien om tilblivelse af hallen. Da jeg er forhindret i at møde til den planlagte reception, har jeg prøvet at denne skriftlige beretning om hallens tilblivelse.

Det bliver efter hukommelsen, da jeg ingen notater har at støtte mig til. Af udvalgets medlemmer husker jeg advokat Martin Olesen som formand. Øvrige medlemmer var manufakturhandler Svend Aage Petersen og herreekviperingshandler Laurits Hansen, ”Det Gule Hus”. Jeg mener ikke vi var flere i starten, men naturligvis trak vi på andre.

Det var fra starten helt klart, at skulle planerne realiseres måtte opførelsen af hallen overvejende ske med frivillig ubetalt arbejdskraft. Det blev også resultatet, så det er ubetinget det største frivillige projekt, der nogensinde er gennemført på Nordfyn. Der betød selvfølgelig en forholdsvis lang byggeperiode.

Men først skulle der skaffes penge, for det var helt klart, at der ikke kunne forventes nogen fra kommunekassen. Det må have begyndt omkring 1960. ”Sportsringen” arrangerede byfest hver sommer i indre byen med hotellet som omdrejningspunkt. Boder i hotelgården, asfaltbal i Adelgade, udendørs øl restaurant i købmand Rasmussen gårdmed daværende borgmester Ejnar Kruse som ”krofar” osv. Handels-industri og håndværkervirksomheder i by og opland ”spyttede” i kassen. Mange donerede privat. Der var stor opbakning.

Den ”fysiske” start på byggeriet må have været omkring midten af 1960erne, for der meldte sig arbejdskraft fra de landkommuner, som blev lagt sammen med Bogense i 1966.

Jeg fik ”lov” til at være ham, der skulle styre byggeriet. Vor lokale arkitekt slog de fornødne streger. Byggeriet blev opdelt i så mange dele – entrepriser – som muligt. Hver del fik sin kompetente leder som fik en passende arbejdsgruppe. Det største problem var selve murerarbejdet, der krævede fagfolk. Byens og omegnens murere var villige nok, der var blot for få af dem. Derfor måtte murerarbejdet begrænses mest muligt. Ellers villealt for meget have hængt på for få skuldre. Det er forklaringen på, at hallens sidevægge er udført som træskellet.

Generelt gik byggeriet godt. Men det var jo en kæmpe sag til frivilligt arbejde, og ind i mellem kørte nogen naturligvis trætte. Så holdt vi pause et stykke tid og tog så fat igen. I den sidste ende måtte vi ty til lidt betalt arbejde. Det var sådan som flisearbejde i bade- og toiletrum.

Bl.a. derfor manglede der nogle penge til slut. Det kunne vi ikke have siddende på os, så 3 af os gik til Bogense Bank og kautionerede personligt for et lån, så blev alt betalt og vi kunne overdrage det færdige resultat til kommunen. Så endte det med at kommunen dække det sidste ind. Og derefter blev driften kommunal sammen med øvrige idrætsanlæg i by og på land.

Dette er i store træk historien om den første egentlige sportshal på Nordfyn.

August 2018

ASGER Hansen.

En anden historiefortæller til receptionen var Preben ”Danger” Nielsen, som var forretningsfører for Nordfynshallen fra 1968 – 1987.  Hans beretning kommer her.

1. marts 1968 blev en gældfri hal overrakt Bogense Kommune af Sportsringen (der manglede blot 25.tus)

Ingen sportshaller er opført på privat initiativ med så fin økonomisk slut resultat (skrev Fyns Stiftstidende og DGI formand E. Bennike roste det).

Hvordan kunne dette realiseres?

Så skal vi tilbage til den 20.5.1957, hvor Bogense Sportsring oprettes af BG&IF(fodbold, håndbold, bordtennis, atletik, gymnastik, boksning) Tennisklubben, DUI, motorklubben, badmintonklubben, roklubben, kanoklubben, Bogense Amatørorkester, Bogense Sejlklub senere ved kommunesammenlægningen kom omegnsklubberne med. Klinte/Grindløse, Guldbjerg/Nr. Sandager, Skovby, Ore og Nr. Esterbølle Skytteforening.

Medlemmer af disse klubber udførte et kæmpe stykke arbejde, dels ved de årlige byfester og præriefester, med fremskaffelse af økonomien, dels vedfrivilligt ulønnet arbejde ved opførelsen af Nordfyns Hallen. Som eksempel kan nævnes at 30 unge, der med kæmpe hjælp fra vejformand Frandsen, udførte al støbearbejde på sokkel og grund.

Herudover løftede hele storkommunen i flok, dels ved frivillig arbejdskraft af forældre m.v. Håndværksmestre med flere viste et godt sammenhold, som gavnede hele befolkningen i storkommunen fremover.

Hallen blev opført for 425tusinde, som nok var blevet mindst det dobbelte, hvis ikke det havde været for det store frivillige arbejde.

Som en speciel ting kan nævnes, at provenuet ved ophør of salg af Bogense Tekniske Skole, 62tus. blev tildelt halprojektet med den klausul, at hallen skulle overdrages kommunen.

Den 1. juni 1966 – første spadestik. September – buer rejst, færdig helt nov. 1967. Hallen blev bygget sammen med Skovriddergården, som var klubhus for fodboldungdommen. Herudover en mellembygning med to omklædningsrum og toiletter til publikum, samt en kiosk.

I 1972 blev skydebaner og cafeteriet bygget til. I 1987 kom annekshallen, hvor sporten havde aftale med kommunen om, at man måtte bygge, når midlerne var til stede. Kommunen havde hensat 100tus. Hvert år i syv år, 70tus, medens sporten kom med 2,1 mill. Hallen blev opført af lokale firmaer, men der opstod et problem, man manglede 500 tus., da tilbuddene kom ind, men de blev fremskaffet på en noget speciel måde. En tolder foreslog momsregistrering, så man kunne få byggemomsen tilbage, hvilket lykkedes efter afslag fra Odense Toldvæsen – så klage til Københavns Toldvæsen – som sagde ja. PUH HA.

Hal-komiteen var, som jeg husker, med formand Advokat Martin Olesen, Asger Hansen, Bogense Trælast, samt Jørn Madsen ligeledes trælasten og formanden for Bogense Sportsring Laur. E. Hansen og formanden for BG&IF undertegnede.

Bogense Kommune var fornuftige nok til at overgive administrationen af Nordfyns hallen, samt øvrige anlæg i kommunen til Bogense Stadionanlæg, som bestod af et repræsentantskab af samtlige klubber, der brugte anlæggene, samt en bestyrelse (hvor Martin Olesen var formand indtil 1972, hvor Svend Aage Pedersen kom til og repræsentanter fra byrådet. De antog mig som forretningsfører (1968 – 1987) med ansvar for budget, regnskab, udlejning samt daglige vedligeholdelse. Halbestyrer var fra start Hans Mogensen, sammen med en assisten stod for rengøring af lokaler inde og ude, samt al græsslåning på alle anlæg.

Således tale til receptionen

Preben ”Danger” Nielsen

18.8.2018